Strik den smukkeste, feminine sweater med dette skønne strikkekit, hvor du får luksusgarn og trykt opskrift fra VesterbyCrea.
VesterbyCrea No. 45 er en elegant og opsigtsvækkende sweater med et yndigt hulmønster og lækre detaljer. Et drømmeprojekt til dig, der elsker mønsterstrik.
Vi strikker VesterbyCrea No. 45 i 1 tråd GARNA Nobilis - en blød og varm 100% superfine lammeuld fra Skotland i den allerbedste kvalitet sammen med 1 tråd GARNA Cava - blød, dunet silkemohair fra Italien med et fiberindhold på 73% superkid mohair og 27% morbærsilke.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Mål:
- Længde (midt bag - målt fra nakken): 54 (54) 58 (59) 64 (69) 70 cm
-
Ryd (bredde): 44 (49) 56 (63) 70 (77) 84 cm
Størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL svarer til et brystmål målt på egen krop på 70-80 (81-90) 91-100 (101-110) 111-120 (121-130) 131-140 cm. Mål dig selv inden du går i gang med at strikke for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. M.
Garnforbrug:
- Nobilis: 250 (250) 300 (300) 350 (350) 400 g.
- Cava: 125 (125) 150 (150) 150 (150) 175 g.
Materialer:
Vejledende pinde:
Rundpind 5 mm (60 og 80 cm) til krop, rundpind 4 mm til halskant og rib på krop og rundpind 3 mm til rib på ærmer
Strikkefasthed:
20 masker x 25 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm
Mønsterrapport (14 m) = 7 cm bred
Husk at lave en strikkeprøve så du er sikker på, at pindestørrelsen giver dig den korrekte strikkefasthed. Det er vigtigt, at strikkefastheden overholdes, da det ellers vil give forkerte proportioner på din sweater.
Om konstruktion og fremgangsmåde:
VesterbyCrea.No.45 er en sweater strikket med mønsterstrik. Modellen strikkes oppefra og ned. I begyndelsen af bærestykket strikkes rygstykket med mønsterstrik. Forstykkerne strikkes ét ad gangen med et par udtagninger for at danne halsudskæringen og strikkes sammen til ét forstykke. Forstykket strikkes frem og tilbage med mønsterstrik. Kroppen strikkes ved at samle for-og bagstykket, hvor der strikkes videre rundt i mønsterstrik. Kroppen afsluttes med en ribkant og elastisk aflukning. Ærmerne samles op langs armåbningerne og strikkes rundt med mønsterstrik og afsluttes med en ribkant og tubular italiensk aflukning. Halskanten strikkes ved at samle masker op og strikkes rundt i rib og afsluttes med tubular italiensk aflukning. Sweateren er monteringsfri.
Del din garnlykke og strikkeglæde
Vi håber, at du har lyst til at dele din garnlykke og strikkeglæde med os på Instagram ved at tagge @garnawool og bruge #garnawool på de opslag, hvor du strikker med vores garn og opskrifter.
Rigtig god fornøjelse!
Billeder er fra VesterbyCrea
#vesterbycreano45 #vesterbycrea #garnacava #garnanobilis #garnawool